Hvem er jeg?
Socialrådgiver
Michella Heldarskard
Mit navn er Michella Heldarskard og jeg har 8 års erfaring som socialrådgiver.
Min ekspertise og erfaring ligger særligt inden for børn og unge – området.
Jeg har arbejdet som socialrådgiver både i forvaltnings regi og på døgninstitutionsområdet.
Jeg har gennemgående arbejdet med kompleks sagsbehandling og optimerings af sagsgange indenfor børn og ungeområdet og på tværs af afdelinger.
Jeg har været ansat som souschef på en døgninstitution, der har givet mig et særligt indblik i døgninstitutionsområdet – på godt og ondt!
Udover min praktiske erfaring som socialrådgiver og min uddannelse har jeg også deltaget i kurser og er blevet uddannet inden for områderne: God forvaltningsskik, databeskyttelse (GDPR), konflikthåndtering og kommunikation, The Newborn Behavioural Observations (NBO), Tidlig børneindsats og spædbarnsbehandling samt Barnets lov.
Email — LinkedIn
Fleksibel og tilgængelig rådgivning
Efter en dialog med jer sammensætter vi en plan for vores samarbejde, som er tilpasset jeres ønsker og behov. Jeg er her for at sikre, at vi løser jeres udfordringer på en måde, der passer bedst til jer og jeres familieliv.
Nogle har brug for en enkelt times rådgivning, mens andre har behov for et mere omfattende forløb, hvor jeg står ved jeres side hele vejen og i nogle tilfælde agerer som partsrepræsentant.
Derfor lægger jeg særligt vægt på den indledende dialog, hvor vi i fælleskab finder ud af, hvordan vi imødekommer jeres behov.
Hvis du er pårørende som f.eks. bedsteforældre og har brug for en vejledningssamtale, er jeg her også for at hjælpe.
Den første rådgivende samtale er helt uforpligtende og fuldstændig gratis!
Samarbejde med Konsulenza
Ethvert samarbejde med Konsulenza starter med en kort indledende samtale, der kan finde sted over telefonen eller pr. Skype/Teams.
I samtalen bedes I som forældre om at dele en kort beskrivelsen af jeres situation og de udfordringer I møder. Denne samtale giver mig mulighed for at forstå jeres unikke situation og sammen skabe realistiske forventninger til, hvordan jeg kan støtte jer bedst muligt.
Hvis I beslutter jer for, at fortsætte samarbejdet efter vores indledende samtale, vil jeg fremsende relevante dokumenter, der hjælper mig til at få et dybere indblik i sagen.
Dette kan inkludere anmodninger om aktindsigt hos myndigheder og andre nødvendige skridt, der skal tages, for at arbejde med jer og jeres sag.